Vilkår
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra IN SPORT. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og IN SPORT
Ved spørgsmål så henvend dig gerne på e-mail: info@insport.dk. Ved alle henvendelser, der drejer sig om en allerede afgivet ordre, bedes du have ordrenummeret parat, da det letter behandlingen af din henvendelse.
Leveringsbetingelser
Leveringstid: Vi leverer dine varer indenfor 3-5 hverdage.
Levering af varer fra IN SPORT anses for sket, når forbrugeren har fået varen udleveret. Forsendelsen af varer sker med GLS, som bevirker, at der på leveringsadressen skal være nogen, der kan kvittere for varen/-erne i dagtimerne mandag til fredag. I enkelte tilfælde kan der sendes med Post Danmark, dette kræver en telefonisk forudgået aftale mellem køber og IN Sport
Fragt på forsendelse af varer købt på http://www.insport.dk er beregnet ud fra vægt og størrelse på varen. Forsendelsesgebyret dækker IN SPORTs omkostninger til forsendelse herunder emballage, porto og forsikring. Fragt oplyses til dig inden du godkender din handel.
Fragtpriser:
0-10 kg. 75,-
10-20 kg. 130,-
20-30 kg. 160,-
30-40 kg. 200,-
40-50 kg. 250,-
Risikoen for varer købt hos IN SPORT overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet.
Fortrydelsesret
IN SPORT yder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager dine varer. Du har pligt til at returnere varen i samme stand og mængde, som den er modtaget. Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen.
Reklamation
Som forbruger har man to års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget.
Hvis varen mod forventning har fejl eller mangler, når du modtager den, har du dermed to års reklamationsfrist i henhold til købeloven.
Eventuelle fejl eller mangler ved levering fra IN SPORT, skal påberåbes i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Det en din pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Hvis du opdager en fejl, skal du hurtigt rette henvendelse til IN SPORT.
Ved reklamationer klages via mail eller på telefon til IN SPORT. Varen skal returneres til IN SORT for egen regning. Reklamationstiden er normalt 1-2 uge fra IN SPORT har modtaget reklamationen. Du vil som kunde herefter få varen ombyttet eller pengene retur, hvis du får medhold.
Du kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest et år efter du har fået varen leveret. For varer med begrænset holdbarhed, er din klagemulighed afgrænset af den holdbarhedsperiode, IN SPORT har stillet dig i udsigt.
Pris og betaling
I denne butik kan du bestille dine varer online og betale via:
- Dankort / Visa Dankort eller eDankort
Betalingen gennemføres først ved afsendelse af varen.
Alle priser på web-adressen http://www.insport.dk er i DKK og er altid inkl. moms.
Sikkerhed ved online betaling
Betaling med Dankort til IN SPORT sker i samarbejde med DanDomain og PBS ved hjælp af "SSL" (Secure Socket Layer). Betalingskortnummer og udløbsdato sendes til PBS i krypteret form. Uvedkommende kan ikke opsnappe informationer om dit betalingskort. Oplysningerne gemmes ikke af IN SPORT.
IN SPORT tager forbehold for trykfejl, opdateringsfejl og udsolgte varer.
|
|
|
|
|
|
|