Få de rigtige løbesko med en gratis løbetest

Hos In Sport tilbyder vi dig altid en løbetest – så er du nemlig sikret de rigtige løbesko. Så forebygger du skader, og du får en bedre oplevelse.

Hvorfor skal du have en løbetest? Det skal du, fordi de rigtige løbesko kan gøre en kæmpe forskel. Det kan være forskellen på en skade eller ej, og det kan forbedre din løbepræstation og ydelse markant.
 
Hos In Sport vægter vi kvalitet over kvantitet – vi vil hellere have solgt 10 par sko, der passer perfekt til køberen – end 20 sko, som er købt i blinde. Derfor kan du hos In Sport få en gratis løbetest, som garanterer dig de rigtige sko.
 
Find din løbestil med en gratis løbetest
Vores ekspedienter er eksperter i løb og løbetest, og kan give dig den helt rigtige vejledning. Der findes tre overordnede løbestile: neutral, pronation eller supination. Kvinder har typisk en pronation løbestil, hvor deres fødder falder meget ind mod indersiden, og trykket er stort på indersiden af foden. Med en neutral løbestil lander du yderst på hælen, ruller videre over mellemfoden og sætter igen af henover storetåen. Hvis du har en høj vrist eller svang, vil du typisk lande på ydersiden af foden – det kaldes supination.
 
Hårdt, blødt eller neutralt underlag?
Derudover bør du overveje, om du primært løber på hårdt, blødt eller neutralt underlag. På hårdt underlag er det nødvendigt med meget støddæmpning, mens skoens overdel ikke bliver markant belastet. På ujævnt underlag skal overdelen af skoen til gengæld være mere holdbar og holde foden stabil – mens det også kan være en fordel med riller i sålen, for dermed at opnå endnu bedre kontaktsikkerhed.
 
Løbetest dine gamle løbesko – find dine nye
Vi anbefaler, at du tager dine gamle løbesko med ind i butikken og får en løbetest i dem. Så kan vi nemlig vurdere, hvorvidt de er gode til dig eller ej. Derudfra kan vi nemt og hurtigt finde en matchende model.